Den tyske filmside Movie-Infos er klar med et stort billedgalleri til den kommende thriller-efterfølger “Basic Instinct 2: Risk Addiction”, der igen har Sharon Stone i rollen som den sexede og manipulerende Catherine Tramell.

I fortsættelsen til Paul Verhoevens iskolde erotiske thriller “Basic Instinct – Iskoldt begær” fra 1992, er forfatterinden Catherine endnu en gang på kant med loven. Den unge psykiater fra Scotland Yard, Dr. Andrew Glass, bliver sat på at skulle evaluere hende, men langsomt bliver han fascineret af den udspekulerede kvinde og han er snart endnu en brik i hendes forførende spil.

“Basic Instinct 2” får amerikansk biografpremiere 31. marts.