20th Century Fox har nu løftet sløret for en stor håndfuld nye billeder fra deres ventede “X-Men: The Last Stand”, der kan ses i et tresiders galleri hos Dark Horizons.

Blandt billederne kan man bl.a. se glimt af Juggernaut, Pyro, Beast, samt Wolverine og Jean Grey i et intimt øjeblik.

I “The Last Stand” må Xaviers mutanter stå overfor evolutionen selv i form af deres tidligere holdkammerat, Jean Grey, som er genopstanden med Dark Phoenix’ kosmiske kræfter og derved blevet en fare for sig selv, sine venner og hele planeten. Truslen kan midlertidig neutraliseres ved opdagelsen af en potentiel kur, der muligvis permanent kan fjerne genetisk mutantion.

X-Men holdet må nu kæmpe med Greys nye kræfter, såvel som det ondsindede Broderskab – en gruppe magtfulde mutanter organiseret under Xaviers tidligere allierede, Magneto.

Brett Ratner har stået for instruktionen på “X-Men: The Last Stand”, der får biografpremiere 26. maj.