Nu skal det ikke kun være Hollywood, der tjener penge på Kina i fremtiden. Danmark vil med på den eksportvogn. Således vil danske film og filmfolk over de kommende ni måneder være at finde på festivaler og filmevents i Kina som led i det største danske kulturfremstød i Kina nogensinde.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kina-slaar-haardt-ned-paa-filmstjerner-der-bruger-narko-og-luderbesoeg]Kina slår hårdt ned på filmstjerner, der bruger narko og luderbesøg[/url][/i]
Da særligt dansk dokumentarfilm har haft et stigende godt ry i udlandet, så er indsatsen fokuseret på netop den genre. Alene i november vil der være danske dokumentarfilm i Beijing, Shanghai og Guangzhou.
Steffen Andersen-Møller, områdedirektør for Publikum og Formidling hos Det Danske Filminstitut, siger om satsningen:
[i]”Dansk dokumentarfilm rejser over hele verden, og et væsentligt element i den samlede kultursatsning er dels at give kineserne mulighed for at opleve de danske dokumentarfilm og synliggøre dansk film generelt,”[/i] fortæller Steffen Andersen-Møller.
Kulturminister Marianne Jelved vil fra den 23. til 30. oktober være i Kina for at deltage i kultursatsningen. Fremstødet strækker sig frem til juli 2015.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
