Quibi lukker / Filmz.dk

Den mobil-fokuserede streaming-tjeneste Quibi drejer nøglen om trods budget på over 12 milliarder kroner.

Tidligere chef hos Disney og DreamWorks Jeffrey Katzenberg kunne i foråret åbne for den næste store ting inden for streaming – Quibi.

Der var tale om en tjeneste i tidens ånd – streaming af korte afsnit på mobilen.

Over to milliarder dollars blev rejst fra investorer – og Steven Spielberg skulle blandt andet lave en kortserie til Quibi.

Men i juli kom det frem, at det kun var blevet til 72.000 betalende kunder i det første kvartal.

Læs også ‘Ryan Reynolds starter egen streamingtjeneste – med kun én film‘.

Det får nu konsekvenser: Quibi lukker kun lidt over seks måneder efter lanceringen, skriver The Wall Street Journal.