Den stort satsede danske fantasy film [url=http://www.stringsthemovie.com]”Strings”[/url], som endelig vil få dansk premiere 9. september, vandt en Sølv-Méliès på Espoo Ciné festivalen i Finland. Filmen vil således deltage i kampen om en Guld-Méliès for bedste europæiske fantasy film, mod 9 andre sølv vindende film fra hele Europa.
“Strings” foregår i en fremmed verden beboet af marionetter, hvis strenge fortsætter op i himlen. Disse strenge, som er deres livsnerve, er essentielle i den mytologiske fortælling om kongesønnen Hal, der vil hævne sin fars død, men finder sandheden om sit folk og ægte kærlighed. “Strings” har siden den blev vist på Venedig Festivalen sidste år været stærkt efterspurgt på festivaler over hele verdenen.
