Anmelderne var i sin tid begejstrede for “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”. Derfor bliver alle andre superheltefilm uretfærdigt bedømt op mod den. Det mener skaberen af de moderne “Suicide Squad”-tegneserier, John Ostrander.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dc-fans-vil-lukke-rotten-tomatoes-efter-suicide-squad-kritik]DC-fans vil lukke Rotten Tomatoes efter “Suicide Squad”-kritik[/url][/i]
Han genskabte i 1980’erne de DC-karakterer, som David Ayer nu har filmatiseret i “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]”. Og han mener ikke, at anmelderne har været fair over for den:
[i]”De ser alle film, så de må være trætte af alle de blockbusters. Hvis en superheltefilm ikke er ‘The Dark Knight’, så bitcher de. Det er det, der sker her. Jeg kom med en forventning om at elske filmen, de kom med en forventning om at hade den,”[/i] skriver John Ostrander hos [url=http://www.comicmix.com/2016/08/07/john-ostrander-reviews-the-suicide-squad/]Comic Mix[/url].
Selv kunne Ostrander bedre lide “Suicide Squad” end anmelderne, men han indrømmer dog, at den langt fra er fejlfri:
[i]”Jeg kunne virkelig godt lide filmen. Slet ikke i nærheden af perfekt… Historien er lidt mere generisk ‘vi skal redde verden’, end jeg normalt lavede dem.”[/i]
Du kan selv opleve “Suicide Squad” i biograferne nu.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
