I forbindelse med den amerikanske fodboldbegivenhed Super Bowl har Universal Pictures valgt at udsende et nyt, langt tv-spot til deres science-fiction-satsning “[url=/film/battleship]Battleship[/url]”, der har Taylor Kitsch i hovedrollen.
[b][url=http://filmz.dk/film/battleship/trailers/54774]Se tv-spottet her[/url].[/b]
“Battleship”, som er løst baseret på det klassiske Sænke slagskibe-spil, omhandler en rutineøvelse, der er opsat af den amerikanske flåde, som går grueligt galt, da den sløve krigsleg udvikler sig til et slag mellem flåden og et fjendtligt rumskib, de ved et tilfælde støder ind i skjult ude på havet.
Filmen er instrueret af Peter Berg (“[url=/film/hancock]Hancock[/url]”), og foruden Kitsch medvirker også Liam Neeson, Alexander Skarsgård, Josh Pence, Brooklyn Decker og sangerinden Rihanna.
“Battleship” står til søs i landets biografer 12. april.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
