Greg Mottola, der stod bag kameraet på komedien “[url=/film/superbad]Superbad[/url]”, kan fortælle, at han og skuespilleren Bill Hader atter slår pjalterne sammen om at skrive en ny komedie.

Historien vil handle om en dørmand i et lejlighedskompleks, som erfarer, at en af stedets lejere er blevet offer for et svindelnummer. Derpå bliver filmen en parodi på selvtægtsfilm som “[url=/film/goer-carter-kold]Get Carter[/url]” og “Point Blank” med en snert af “[url=/film/manden-uden-navn-the-bourne-identity]Bourne[/url]”.

Bill Hader, som sammen med Seth Rogen spillede inkompetent strømere i “Superbad”, forventes at påtage sig en af hovedrollerne i projektet.