Så er endnu et ultravoldeligt japansk actionhorrorprojekt på vej, hvis forholdsvis lave budget vejes op med litervis af blod. Titlen er “Tokyo Gore Police”, og filmen er lavet af holdet bag den ditto blodige [url=http://www.filmz.dk/forum/item/29501/]”Machine Girl”[/url].
Skuespillerinden Eihi Shiina fra “Audition” har hovedrollen som en strømer, der bliver tvunget i kamp mod en horde af hæslige mutanter – resultatet af en menneskeskabt virus.
Yoshihiro Nishimura, der stod bag effekterne i “Machine Girl”, står for filmens instruktion, mens Tak Sakaguchi fra “Versus” står for actionsekvenserne.
Den næsten fem minutter lange trailer, der nok ikke skal ses af sarte sjæle, kan findes online hos TwitchFilm.
