20th Century Fox har via det virale marketingsbureau Buzzamedia udsendt et nyt tv-spot til superheltefilmen “[url=/film/chronicle]Chronicle[/url]”, der gør klar til at indtage danske biografer 19. april.
[i]Læs også: [url=http://filmz.dk/filmz-guide-til-foraarets-film-laes-om-de-kommende-storfilm-og-se-trailere]Filmz’ guide til forårets film – læs om de kommende storfilm og se trailere[/url].[/i]
Mens flere film før har prøvet at besvare spørgsmålet om, hvordan folk ville reagere, hvis de pludselig fik superkræfter, så forsøger “Chronicle” at give fortællingen en ny drejning ved at præsentere filmen, som om den består af hjemmeoptagelser.
De tre teenagedrenge, der i filmen ved et tilfælde får superkræfter, opfører sig i starten meget ens ved at lave diverse mere eller mindre grove narrestreger. Tingene begynder dog hurtigt at tage overhånd, hvorefter de hver især må beslutte sig, om de vil være superhelte eller superskurke.
