Susanne Biers næste film “Efter brylluppet” har i et stykke tid været i fuld gang med optagelser.

Der optages for tiden i København, men filmholdet har været vidt omkring for at optage, bl.a også i Indien.

Filmen er skrevet af Anders Thomas Jensen, Sisse Graum Olsen og Peter Aalbæk Jensen producerer, mens hovedrollerne spilles af Mads Mikkelsen og Sidse Babett-Knudsen, samt en så prominent herre som svenske Rolf Lassgård i en stor birolle som Sidse Babetts karakters far.

Susanne Bier er meget begejstret og bebuder endnu en kassesuccess med ordene: [i]”Det er helt bevidst, at jeg har sat Mads og Sidse i hovedrollerne. Jeg synes nemlig, at de som par har noget utilpasset sexet over sig. Kemien mellem dem har nærmest været eksplosiv. Der er en stor passion mellem deres rolle-karakterer i filmen, der både gør dem ekstremt hidsige, men også meget inderlige over for hinanden”[/i]