Universal Pictures har offentliggjort syv nye actionfyldte filmklip fra “[url=/film/fast-and-furious]Fast and Furious[/url]” – den fjerde film i den fartglade film-franchise. Klippene kan findes [url=http://filmz.dk/film/fast-and-furious/trailers/7468]her[/url].

I “Fast and Furious” genoptager den tidligere straffefange Dom Toretteo (Vin Diesel) og den forhenværende undercover-agent Brian O’Connor (Paul Walker) deres fejde, da en forbrydelse bringer dem begge til Los Angeles. Men da de bliver tvunget til at konfrontere en fælles fjende, må Dom og Brian skabe en usikker ny alliance, hvis de skal have en chance for at udmanøvrere ham.

“Fast and Furious” sætter i gear, når filmen drøner over de danske biograflærreder 3. april.