Quentin Tarantino udtalte sig for nylig om den megen polemik omkring opdelingen af hans kommende film “Kill Bill” i to dele. Ifølge instruktøren har han intet problem med det: “[i]I løbet af den sidste måneds optagelser kom [Miramax medejer] Harvey Weinstein til optagelserne og kom med ideen om at dele filmen i to dele. Indenfor en time havde jeg fundet ud af det, hvordan det ville virke. Vi optog to åbningssekvenser, alle mulige ting.[/i]”
Tarantino fortæller at han faktisk var meget tilfreds med at filmen endte med at blive delt op og ikke blev 3 timer lang, hvilket han mener ville have været prætetiøst.
“[i]Men to 90-minutters film som udkommer ret hurtigt efter hinanden – det er ikke pretentiøst, det er ambitiøst og det er den korrekte inddeling,[/i]” mener Tarantino.
“Kill Bill: Volume 1” får præmiere 24. oktober.
