Manuskriptet til Quentin Tarantinos “Inglorious Bastards”, der er i gang med optagelser i Tyskland, er blevet lækket og har allerede skabt kontroverser, ligesom det var tilfældet med Tom Cruises “Valkyrie”.

Filmredaktøren på avisen Suddeutsche Zeitung, Tobias Kneibe, mener, at de tyske historikere vil blive så chokerede over Tarantinos krigsfilm, at de vil slagte filmen i medierne.

Kneibe siger, at sammenblandingen mellem Tarantinos pop-kultur og temaer som Holocaust og jødisk hævn over nazisterne er uden fortilfælde i tysk historie, og at resultatet vil være komplet uforudsigeligt. I filmen ser man bl.a. hævntørstige amerikansk-jødiske soldater, der skalperer, skyder og kvæler tyske soldater.

Filmselskabet Weinstein Co. har ikke ønsket at kommentere kontroverserne, men en medarbejder på produktionen fortæller, at det ikke havde haft nogen indflydelse på optagelserne.