17-årige Taylor Lautner er efter succeserne med “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]” og “[url=/film/new-moon]New Moon[/url]” hurtigt blevet et varmt navn i Hollywood.

For nylig blev han i The Quigley Poll vurderet til at være [url=http://filmz.dk/sandra-bullock-er-den-mest-profitable-filmstjerne]morgendagens mest profitable stjerne[/url], og nu kan han også bryste sig med at være den højest betalte teenageskuespiller i Hollywood.

Lautner skal medvirke i filmen “[url=/film/northern-lights]Northern Lights[/url]” overfor bl.a. Tom Cruise, og for det får han angiveligt en løncheck på 7,5 mio. dollars – svarende til næsten 40 mio. kroner.

“Northern Lights” omhandler en talentfuld, ung pilot, som må tage et opgør med sin kontrollerende, rige far og samtidig forelsker sig i en kvindelig pilot.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/taylor-lautner-er-actionhelten-max-steel]Taylor Lautner er actionhelten “Max Steel”[/url].[/i]