20th Century Fox har frigivet det første tv-spot samt teaser-plakaten til deres “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, fortsættelsen til deres eventyr om superheltene de fantastiske fire. Både spottet samt plakaten, der forestiller den magtfulde Silver Surfer, kan ses online hos Coming Soon.

Fortsættelsen om de fire superhelte instrueres igen af Tim Story, og på rollelisten finder man atter Jessica Alba, Michael Chiklis, Ioan Gruffudd, Chris Evans og Julian McMahon. Desuden medvirker Beau Garrett og Andre Braugher.

Filmen er sat til at få premiere i USA 15. juni 2007.