Sony Pictures har nu lanceret teaser-hjemmesiden til deres kommende “Underworld: Evolution”, der fortsætter Len Wisemans varulve-/vampyrfilm fra 2003. På siden kan man se den første plakat til filmen.

“Evolution” har atter Kate Beckinsale og Scott Speedman i hovedrollerne, og fortsætter sagaen om krigen mellem de aristokratiske vampyrer og de barbariske varulve, hvor begyndelsen på striden mellem de to racer bliver optegnet, da den smukke vampyr Selene og varulve-hybriden Michael, forsøger at opspore hemmeligheden bag deres slægt.

Wiseman står atter for instruktionen på filmen, der får amerikansk premiere 20. januar, 2006.