Lionsgate har frigivet den første teaser-trailer til deres psykologiske thriller “Bug”, der har Ashley Judd, Michael Shannon og Harry Connick Jr. på rollelisten. Teaseren kan ses hos Yahoo! Movies.
“Bug” handler om en nervøs og paranoid vagabond (Connick Jr.), som møder den ensomme servitrice Agnes (Judd), der gemmer sig fra sin voldelige eks-mand på et mystisk motel i Oklahoma. Da de to begynder at indelede en romance, lader Agnes til at få håbet tilbage – lige indtil de første insekter dukker op, og grænserne mellem paranoia og skræmmende virkelighed begynder at blive udvisket.
Filmen er instrueret af William Friedkin, manden bag “Exorcisten” og “French Connection”, og får premiere i USA 1. december.
