Hos WorstPreviews kan man se den første officielle teaser-trailer til den længe annoncerede spillefilm over serien “Sex and the City”.

Alle skuespillerne fra den originale Emmy-vindende HBO-serie vender tilbage i den nye biograffilm, hvis historie endnu ikke er blevet afsløret.

Optagelserne til “Sex and the City: The Movie” blev påbegyndt i september med showets skaber, Michael Patrick King, bag kameraet. Premieren er sat til 30. maj, 2008.