Lalandia Tenet Christoper Nolan / Filmz.dk

Christopher Nolans filmhold overnattede på Lalandia under de danske optagelser til “Tenet”.

I september kunne Filmz eksklusivt afsløre, at Christopher Nolan optog scener i Danmark til den kommende storfilm “Tenet” sammen med Hollywood-stjernerne Robert Pattinson og John David Washington samt resten af produktionens cast og crew.

Optagelserne fandt sted på Lolland ud for Rødbyhavn ved havvindmølleparken Rødsand 2 sammen med flere hundrede produktionsfolk. Hvor boede alle disse mennesker under optagelserne? Det kan Filmz nu afsløre.

Flere kilder fortæller til Filmz, at Christopher Nolan havde lejet i nærheden af 275 hytter på det danske feriecenter Lalandia i Rødby.

Således kunne de ansatte efter fyraften slappe af med en badetur i Aquadome eller lege i Monky Tonky Land. Dog ikke Christopher Nolan selv eller de største stjerner på “Tenet”-holdet.

De største “Tenet”-profiler var i stedet indlogeret på luksushotellet Bandholm Hotel (billedet nederst) på den nordlige side af Lolland tæt ved Knuthenborg Safaripark.

Læs også ‘Robert Pattinson bekræfter Filmz-afsløring – ‘Jeg var i Danmark’‘.

“Tenet” får premiere den 16. juli.