Manden bag “Terkel i knibe”, Anders Matthesen, stiller sig uforstående overfor den røre filmen har skabt i Norge, hvor en forarget mor har meldt filmen til børneombudsmanden.

Han siger han ikke kan forstå hvordan filmen kan skabe mobning og kalder latter og humor [i]”terapeutisk og forløsende virkning i forhold til ubehagelige emner.”[/i]

[i]”Jeg forbeholder mig retten til at gøre grin med absolut alle ting. Det er en mulighed og ligeledes en pligt, jeg har som komiker. Jeg tror på, at det har en terapeutisk og forløsende virkning i forhold til ubehagelige emner,”[/i] udtaler Matthesen endvidere.

Den bekymrede mor mener, at aldersgrænsen på 11 år er alt for lav, men børneombudsmanden kan sandsynligvis ikke nå at ændre grænsen, da klagen overskrider klagefristen og “Terkel i knibe” allerede er udsendt på dvd i Norge.