Instruktøren Terrence Malick (“The Thin Red Line”) skal stå bag kameraet på en film om Che Guevara.

Benicio Del Toro skal spille hovedrollen som den cubanske revolutionær, der sidst i 50’erne sammen med Fidel Castro ledede den cubanske revolution mod den amerikansk-støttede cubanske regering og præsident Batista. Che Guevara blev efter revolutionen dræbt i den bolivianske jungle i 1967 af det bolivianske militær.

Steven Soderbergh skal sandsynligvis være producent på filmen, som endnu ikke har fået noget filmselskab tilknyttet.