Terry Gilliam, der til december er biografaktuel med filmen “[url=/film/imaginarium-of-doctor-parnassus-the]The Imaginarium of Doctor Parnassus[/url]”, forsøgte i flere år at få gang i en film- eller tv-version af tegneserien “Watchmen”, men som bekendt blev det Zack Snyder, der i år fik filmatiseringen realiseret.

Gilliam fortæller nu til Movieline, hvad han syntes om Snyders version:

[i]”Den gengav på fremragende vis looket. Men den led under nogle af de samme ting, som jeg havde problemer med, da jeg prøvede at skrive et manuskript. Den er for kort. Den er også for lang! Det er underligt, og de måtte gå på kompromis og lave ændringer mange gange. Jeg har altid sagt, at det burde være en miniserie på fem afsnit, og det mener jeg stadig.”[/i]

[i]”Men looket var lige i øjet, og alt det med Rorshach er virkelig, virkelig fremragende. Jeg føler, at hvis den manglede noget, så var det, at den næsten var for respektfuld over for originalen. Den skulle faktisk have haft et spark i røven,”[/i] mener Gilliam.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/watchmen/blu-ray]Læs Filmz’ anmeldelse af “Watchmen” på Blu-ray[/url].[/i]