I søndags blev den amerikanske filmpris Golden Globe uddelt – en hædersbevisning i sig selv, men også en meget stærk indikator på hvem der kan løbe med den endnu mere eftertragtede Oscar-statuette om en måneds tid.

Hele 7 gange de sidste 10 år har en Golden Globe vinder efterfølgende vundet en Oscar i kategorien ‘bedste film’ – og det kunne så tyde på, at Martin Scorsese langt om længe får en Oscar – han er nemlig manden bag filmen der vandt, “The Aviator”, der går bag om legenden Howard Hughes.

Scorsese har været nomineret 6 gange tidligere, men har aldrig vundet – det til trods for et mildest talt imponerende CV, der bl.a. inkluderer film som “Gangs of New York”, “Kundun”, “The Age of Innocence”, “Goodfellas”, “The Last Temptation of Christ”, “Taxi Driver” og mange flere.

Nedenstående er et kort uddrag af vinderne i de væsentligste kategorier.

Drama:
[list]
[li]Bedste Film – “The Aviator”[/li]
[li]Bedste Skuespiller – Leonardo DiCaprio (“The Aviator”)[/li]
[li]Bedste Skuespillerinde – Hilary Swank (“Million Dollar Baby”)[/li]
[/list]

Musical/Komedie:
[list]
[li]Bedste Film – “Sideways”[/li]
[li]Bedste Skuespiller – Jamie Foxx (“Ray”)[/li]
[li]Bedste Skuespillerinde – Annette Bening (“Being Julia”)[/li]
[li]Bedste Instruktion – “Clint Eastwood” (“Million Dollar Baby”)[/li]
[li]Bedste Score – Howard Shore (“The Aviator”)[/li]
[/list]