Meldingerne har været mange og mærkelige omkring DC Films’ kommende solofilm om Batman. Nu fortæller “[url=/film/american-psycho]American Psycho[/url]”-forfatteren Bret Easton Ellis, at manuskriptet sejler til “The Batman”.
[i]Se også: [url=/ben-affleck-traekker-i-land-vi-har-ingen-titel-til-solofilm-om-batman]Ben Affleck trækker i land: Vi har ingen titel til solofilm om Batman[/url][/i]
Forfatteren har selv skrevet flere filmmanuskripter og færdes hjemmevant i Hollywood, hvor han til en middag hørte om problemerne:
[i]”Jeg var til middag med nogle chefer, der kender cheferne, som arbejder på ‘Batman’-filmen. De fortalte mig, at der er seriøse problemer med manuskriptet,”[/i] siger Easton Ellis til [url=https://theringer.com/movie-industry-shifts-peak-tv-arrival-moonlight-f0a5ddd85384#.1pdugs7n1]The Ringer[/url].
Det ville kunne forklare det mærkelige forløb, hvor Ben Affleck først afslørede titlen – “The Batman” – og skurken – Deathstroke – sammen med en sandsynlig premieredato til begyndelsen af 2018, inden alt blev trukket tilbage igen.
Ifølge Easton Ellis’ kilder er cheferne hos DC dog ligeglade – så længe filmen kommer til at tjene penge:
[i]”De gik til selskabet og sagde: ‘Hør, det her manuskript er… Her er 30 ting, der er galt, som vi kan fikse.’ Men de fik svaret: ‘Vi er ligeglade. Vi er virkelig ligeglade, på grund af den mængde penge vi kommer til at tjene globalt,”[/i] lød svaret angiveligt fra DC-cheferne til kilderne.
DC Films eller Ben Affleck har ikke haft nogen kommentar til historien, men det har i stedet The Wrap-journalisten Umberto Gonzalez, der kalder anekdoten for løgn:
[i]”100 procent IKKE SANDT! Stol på mig,”[/i] skriver journalisten på [url=https://twitter.com/elmayimbe/status/794621947724251137?ref_src=twsrc%5Etfw]Twitter[/url].
[b]UPDATE:[/b] Bret Easton Ellis har siden præciseret sine udtalelser på [url=https://www.facebook.com/BretEastonEllis/posts/10155394802057598]Facebook[/url].
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
