Ved den årlige Southeastern Film Critics Association Awards valgte dommerpanelet at kåre “The Departed” som årets bedste film. Panelet består af 47 filmanmeldere fra det sydøstlige USA.

Prisen for bedste skuespiller gik til Forest Whitaker for hans rolle i “The Last King of Scotland”, mens Helen Mirren vandt det kvindelige sidestykke til prisen for sit portræt af Dronning Elizabeth II i “The Queen”.

“An Inconvenient Truth”, den stærkt omdiskuterede dokumentar med Al Gore, vandt for bedste dokumentar.

Det var den 15. prisuddeling af Southeastern Film Critics Association.