Det lader nu til at Vin Diesel stadig har benzin i blodet og vil vende tilbage til den filmserie, der var med til at lancere hans filmkarriere, “The Fast and the Furious”, til trods for at han takkede nej til at medvirke i de to foregående fortsættelser om de hurtigfræsende bilentuisiaster.

Efter sigende skulle Diesel selv have givet udtryk for at han har en aftale om igen at portrættere den rå Dom i den uundgåelige “The Fast and the Furious 4”.

Der er spekulationer om hvorvidt Lucas Black, der har hovedrollen i filmseriens seneste kapitel “Tokyo Drift”, også vil være involveret i projektet, der tilsyneladende bliver bakket op af Diesels eget produktionsselskab.

Der var tidligere planer om få Vin Diesel med i den tredje film, sammen med den originale medspiller Paul Walker, men filmstudiet besluttede til sidst at droppe idéen, formentlig af financielle grunde.

Den tredje film om de hurtige og de rasende, “The Fast and the Furious: Tokyo Drift”, ruller ind i danske biografer 16. juni.