Kathryn Bigelows Irakdrama “[url=/film/hurt-locker-the]The Hurt Locker[/url]” vandt noget overraskende årets Producers Guild Awards (PGA).

PGA, som uddeles af producernes forbund, kan give et fingerpeg om, hvem der muligvis bliver årets Oscar-vinder. De sidste 20 år har PGA og Oscar-akademiet således givet prisen for bedste film 13 gange til den samme film.

Mange havde forventet, at James Camerons “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” ville have vundet PGA-prisen, dels pga. de gode reaktioner filmen har fået rundt omkring, og dels fordi den for nylig vandt Golden Globe for bedste drama.

Pixars “[url=/film/op]Op[/url]” vandt for bedste animationsfilm, mens prisen for bedste dokumentar gik til “[url=/film/cove-the]The Cove[/url]”. Den kritikerroste serie “[url=/film/mad-men-saeson-1]Mad Men[/url]” vandt for bedste tv-serie.

De resterende vindere kan ses hos [url=http://www.awardsdaily.com/?p=18449
]awardsdaily.com[/url].