Der har tidligere været rygter om, at Heath Ledgers sidste film, “[url=/film/imaginarium-of-doctor-parnassus-the]The Imaginarium of Doctor Parnassus[/url]”, havde problemer med at finde et studie, som ville udgive filmen i biograferne, men dette afviser filmens instruktør Terry Gilliam nu og siger, at filmen vil komme til efteråret.

[i]”Der er denne historie i omløb, som der er absolut intet hold i – det startede fra en lille blog og er nu over det hele, men det er godt, fordi det giver os gratis omtale,”[/i] udtaler Gilliam.

“The Imaginarium of Doctor Parnassus” er historien om et omrejsende teatershow, der giver de forundrede publikummer en uimodståelig mulighed for at vælge mellem lyset og mørket.

I filmen medvirker udover Ledger også Johnny Depp, Colin Farrell og Jude Law. De tre skuespillere tog alle del i at færdiggøre Ledgers rolle.