Produceren på “The Incredible Hulk”, Gale Anne Hurd, kom i et interview med Latino Review kort ind på, hvad der videre vil ske med Hulk efter hans andet reboot inden for fem år.
Hurd sagde, at hvis fans af filmen råber højt nok på internettet, og der danner sig en hype omkring det, så er der en større mulighed for, at dette års “The Incredible Hulk” vil få en efterfølger og ikke bare gå i glemmebogen ligesom dens forgænger fra 2003, “Hulk”.
Hvad, der kan hæve øjenbryn, er, at hun endnu ikke vil af- eller bekæfte Hulks rolle i den kommende “Avengers”-film. Om dette betyder, at Marvel simpelthen har givet op, når det gælder om at gøre Hulk populær, er ikke til at vide. Men hendes udtalelse om, at hun ikke ved, hvad hans rolle vil være, og hvis hun vidste det, så ville hun ikke kunne sige det, tegner sandsynligvis ikke godt for Hulks fremtid.
