Glem Ewoks. Nu er der et nyt, nuttet dyr i “Star Wars”-skoven. Du så den ganske kort i sidste uges ‘Bag om’-video til “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]”. Nu er der [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/star-wars-the-last-jedi-97627#new]billede[/url] og mere info om de søde Porgs.

[i]Se også: [url=/bag-om-video-rey-lover-overraskende-fortsaettelse-i-the-last-jedi]’Bag om’-video: Rey lover overraskende fortsættelse i “The Last Jedi”[/url][/i]

For selv om Lucasfilm har lovet, at “Episode VIII” bliver en mørk affære, så er “Star Wars”-universet også kendt for sine mere nuttede væsener. Lucasfilm-chefen Pablo Hidalgo fortæller om det nye væsen:

[i]”Porgs bor på Ahch-To, hvor de kan findes nær klipperne på øen, hvor Luke og Rey er. De er på mange måder ‘Star Wars’-udgaven af søpapegøjer. De bygger reder. De kan flyve. Deres babyer kaldes porglets,”[/i] siger Pablo Hidalgo ifølge [url=http://collider.com/porgs-star-wars-the-last-jedi-creature]Collider[/url].

Ahch-To er som bekendt øen, hvor Rey til slut i “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]The Force Awakens[/url]” finder Luke Skywalker. Her skal hun i “The Last Jedi” lære om Kraften – og altså sandsynligvis også nuttede Porgs.

“Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]