Star Wars Episode IX dropper porgs dj / Filmz.dk

Porg-fuglene og Benicio Del Toros DJ bliver måske droppet til “Star Wars: Episode IX”.

En række markedsførings-møder internt hos Disney har på det seneste lækket oplysninger fra “Episode IX”. Denne gang handler det om fravær.

To af Rian Johnsons “The Last Jedi”-nyskabelser er således på vej ud, forlyder det fra MakingStarWars.

De nuttede Porgs fra Luke Skywalkers ø får en mindre rolle at spille eller bliver måske helt droppet, ligesom det også virker til, at Benicio Del Toro ikke gentager rollen som forræderen DJ.

Lucasfilm har dog på ingen måde droppet deres Porgs, som spiller hovedrollen i en ny augmented reality-oplevelse – læs om det her.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.