“The Mandalorian” kan meget vel fortælle oprindelseshistorien til Supreme Leader Snoke og First Order.
I Chapter 12 af “The Mandalorian” med titlen “The Siege” blev der teaset for en større Star Wars-fortælling på en endnu aktiv base kontrolleret af Imperiet.
Her var der tilsyneladende gang i eksperimenter med kloner, hvortil Baby Yodas blod er essentielt.
Måske er der endda tale om en tidlig udgave af Snoke fra “The Force Awakens” og “The Last Jedi”, men det vil afsnittets instruktør Carl Weathers ikke røbe:
[i]”Når du lytter til dialogen, bliver det nærmest forklaret uden at sige: ‘Ok, nu forklarer vi dig, hvad det betyder!’ Vi finder alle ud af det på samme tid, hvilket betyder, at publikum finder ud af det. Derefter understreger hologram-karakteren, hvad det handler om, og hvem der virkelig er ansvarlig for det,”[/i] siger Weathers til Empire.
Kloner har været et gennemgående tema for Star Wars-franchisen lige fra Boba Fett over “Klonernes angreb” og “Clone Wars” til Snoke, der var en klon skabt af Palpatine.
Og tilsyneladende er Baby Yoda den manglende brik i det klonede puslespil.
Læs også ‘“The Mandalorian”-stjerne kommenterer på forbindelse til Darth Vader‘.
Næste afsnit af “The Mandalorian” får premiere på Disney Plus den 27. november.
