Nordisk film regnede med at de ville få dårlige anmeldelser på Jackie Chan filmen “The Medallion”. Derfor valgte de højst usædvanligt ikke at afholde de normale presseforestillinger for anmelderne.
Frederik Honoré fra Nordisk Film har i den anledning udtalt til Politiken Online: “[i]Jeg er overbevist om, at filmen ville få fantastisk dårlige anmeldelser, og derfor syntes jeg, det ville være formålsløst, at få anmelderne til at spilde to timer i biografen.[/i]”.
Honoré fortsætter: “[i]Jeg tror aldrig, jeg tidligere har trukket en film tilbage fra pressekørsel, men denne gang gjorde jeg en undtagelse. Det fortryder jeg imidlertid, fordi jeg har brugt så meget tid på at forklare, hvorfor jeg har gjort det![/i]”
