I et interview med MSN kan Thomas Haden Church fortælle lidt om sin skurkerolle som Sandman i den kommende “Spider-Man 3”.

“[i][Instruktøren Sam Raimi] og jeg begyndte at lave virkelig medrivende studier omkring hvem denne fyr er,”[/i] siger Church, der som den utrolige Sandman vil være i stand til at manipulere med sandet i sin egen krop til bl.a. at lave slagvåben. [i]”Hans historie er tydeligvis taget fra det fjerde ‘Spider-Man’ blad, hvori Sandman blev introduceret og som jeg nu har fået indrammet på min væg.”[/i]

Skuespilleren, der tidligere har været med i bl.a. “Sideways” og tv-serien “På vingerne”, har dog stadig tavshedspligt omkring selve filmens historie, men kan dog love, at fans ikke vil blive skuffede.

Og mange fans af “Spider-Man” og hans utrolige eventyr vil nok også få julelys i øjnene, da Church nu kan bekræfte, at den anden skurk i filmen rent faktisk er den grumme symbiot Venom, der i de danske tegneserier fik navnet Krybet.

[i]”Jeg bliver overvældet hver gang jeg er sammen med Sam,”[/i] beretter Church. [i]”Han har vist mig alt muligt siden starten af sidste sommer. ‘Det her er hvad vi vil gøre med den sekvens, dette er hvad Spider-Man vil gøre, og det her er hvad Venom vil gøre.’ Det er en utrolig omfattende proces.”[/i]