“Adrift” er navnet på en ny thriller, som får premiere i England 28. juli. Filmen går i Tyskland under navnet “Open Water 2”, på trods af at filmen intet har med denne at gøre, andet end rent tematisk.

“Adrift” handler om en gruppe gamle high school venner, der mødes til en hyggelig weekend ombord på en luksus yacht. De springer alle i vandet og efterlader en lille baby ombord. Desværre har de glemt at sænke stigen så de kan komme op igen. Da de opdager, at de ikke kan op, begynder panikken at brede sig.

Instruktør er Hans Horn (“Easy Day”), mens Adam Kreutner og David Mitchell (“Dead Fish”) har skrevet manuskript.