James Camerons Oscar-slugende blockbuster, [url=http://filmz.dk/film/titanic]”Titanic”[/url], får verdensomspændende repremiere den 6. april 2012. Filmen er i den forbindelse blevet konverteret til 3D, og genudgivelsen falder sammen med 100-årsdagen for Titanics jomfrusejlads: 10. april 1912.
[i]Se også: “[url=http://filmz.dk/avatar-slaar-nu-ogsaa-titanic-i-danmark]Avatar” slår nu også “Titanic” i Danmark[/url]”.[/i]
“Titanic”, som både er skrevet, instrueret, klippet og produceret af Cameron, blev – da den havde premiere i 1997 – verdens mest omsættende film med en indtjening på 1,84 mia. dollars. Cameron overgik imidlertid sig selv, da hans seneste film, “[url=http://filmz.dk/film/avatar]Avatar[/url]”, omsatte for 2,78 mia. dollars på verdensplan.
I forbindelse med nyheden om relanceringen udtalte Cameron, at “[i]der er en hel generation, som aldrig har set “Titanic”, som den oprindeligt blev skabt: Til det store lærred. Dette vil blive “Titanic”, som du aldrig har set den før – digitalt restaureret i 4K-opløsning og minutiøst konverteret til 3D. Med de stærke følelser og de kraftfulde billeder vil dette blive en episk oplevelse, såvel for gamle som nye fans[/i].”
Udover “Titanic” er det kun “Ben Hur” og “[url=http://filmz.dk/film/ringenes-herre-kongen-vender-tilbage]Ringenes herre – Kongen vender tilbage[/url]”, som har vundet 11 Oscars. En rekord, som end ikke “Avatar” kunne slå – den måtte “nøjes” med tre statuetter.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/titanic-sejler-ind-i-3d-biograferne-i-2012]”Titanic” sejler ind i 3D-biograferne i 2012?[/url][/i]
