New Line Cinema vil lave en usædvanlig film om de gamle græske guder. Michael France, som også skrev “The Hulk”, skal skrive manuskriptet til “Titans”.

Filmen handler om en gruppe teenagere, der tilflædigvis viser sig at være de fremtidige guder på Olympen. Historien starter med at de er almindelige græske teenagere som finder ud af, hvad deres fremtid er, og de må herefter lære at håndtere deres skæbner og opnå selvanerkendelse.

De centrale figurer i filmen er Zeus, Hera, Hades og Poseidon, og de unge må snart få styr på deres kræfter, fordi planeten bliver raseret af de frygtelige Titaner.

Projektet bliver produceret af Horseshoe Bay Productions.