Den lange traditionsbundne liste af titel-sangere til James Bond-filmene tæller navne som Shirley Bassey, Duran Duran, A-Ha, og Tina Turner, og nu er det nyeste skud på stammen fundet til den 21. film i agentserien, “Casino Royale”.
Det bliver Chris Cornell fra bandet Audioslave som skal skrive og synge titel-melodien til filmen.
Cornell, som også var forsanger for bandet Sound Garden, har tidligere leveret musik til film som “Singles”, “Collateral Damage”, “Great Expectations” og “True Romance”. Han er den første ledende mandlige vokalist på en Bond-film siden A-Ha’s “The Living Daylights” fra 1987.
