Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann vender til efteråret tilbage til DR2 i en ny satireserie. De to populære komikere var en del af succeserne “Rockerne” og “Drengene fra Angora”. Den tredje Angoradreng, Simon Kvamm, vil dog ikke være involveret, da han er i studiet med sit band Nephew.

Optagelserne til serien “Teatret ved Ringvejen” er i fuld gang med optagelserne af seks afsnit af 40 minutters varighed. Det er Tolsgaard og Pretzmann, der har skrevet manuskriptet og står for instruktionen.

Handlingen foregår i en opfundet forstadskommune på et børneteater, hvor truppen er ved at sætte “Dyrene i Hakkebakkeskoven” op. Det forløber sig naturligvis ikke helt problemfrit, da magtkampe, alkoholmisbrug, jalousi og stress præger tiden op til premieren.

Første afsnit er klar på DR2 20. oktober.