Lionsgate har udsendt to klip fra komediedramaet “[url=/film/everything-must-go2]Everything Must Go[/url]”, der har Will Ferrell i hovedrollen som en mand, der ender med at bo i sin egen forhave.
[b][url=http://filmz.dk/film/everything-must-go2/trailers/43037]Se begge klip her[/url].[/b]
I “Everything Must Go” spiller Ferrell alkoholikeren Nick, der på samme dag både mister sit job og bliver smidt ud af konen. Med sine egendele spredt ud i forhaven vælger Nick at bruge en uge på at starte et loppemarked, alt imens han forsøger at løse sine mange problemer.
Udover Ferrell medvirker bl.a. også Rebecca Hall, Laura Dern og Michael Peña i filmen, der er baseret på Raymond Carvers novelle “Why Don’t You Dance?”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-everything-must-go-med-will-ferrell]Trailer til “Everything Must Go” med Will Ferrell[/url].[/i]
