IMPAwards kan fremvise to nye teaser-plakater til Paramount Pictures og MTV’s “Jackass Number Two”, den nye biografversion af det vilde drengerøvsprogram med Johnny Knoxville. Plakaterne viser Steve-O parat til et bizart eksperiment og en brændemærkning.

Den første film, “Jackass: The Movie”, var Paramounts mest profitable film i 2003, og omsatte for $65 mio. mod filmens budget, der var på under $5 mio.

Den nye film har igen Knoxville samt det faste crew i hovedrollerne, som endnu en gang kaster sig ud i halsbrækkende og kvalmende stunts. “Jackass: Number Two” får amerikansk premiere 22. september.