Når Warner Home Video udgiver James McTeigues “V for Vendetta”, med Natalie Portman, Hugo Weaving og John Hurt, bliver det i to forskellige udgaver. Der vil komme en enkeltdisk, samt en dobbeltdisk-version af filmen på dvd.
Enkeltdisk-versionen vil kun indeholde en “Making V for Vendetta” featurette, mens dobbeltdisk special edition udgaven yderligere vil inkludere featuretterne “Designing the Near Future”, “Remember Remember: Guy Fawkes”, “The Gunpowder Plot”, og “England Prevails: V for Vendetta and the New Wave in Comics”. Der rundes på special edition af med en “Cat Power” montage.
Begge udgaver af “V for Vendetta” udkommer 1. august. Hos DVDActive kan man se coveret for begge udgivelser.
