Skuespilleren Tobin Bell, der spillede Jigsaw gennem de tre “Saw” film, kunne ved ShoWest bekræfte, at han også skal spille den udspekulerede psykopat i både “Saw IV” og “Saw V”.
Lionsgate har trods figurens tilsyneladende skæbne hyret Bell til at genoptage sin rolle i de to nye fim, men har endnu ikke fortalt skuespilleren, hvordan man vil forklare Jigsaws tilsynekomst i fortsættelserne.
Darren Lynn Bousman, der stod bag de to foregående fortsættelser, står atter bag kameraet på den kommende “Saw IV”, men man skal dog ikke forvente, at han også genoptager instruktørtjansen på den femte film om Jigsaws blodige løjer.
“Saw IV” starter optagelser i næste måned med et manuskript af Marcus Dunstan og Patrick Melton, og vil være klar til udgivelse til oktober. “Saw V” forventes vanen tro klar til oktober næste år.
