Ligesom det var tilfældet med “Mission: Impossible”-filmene, skal Tom Cruise muligvis igen hjælpe med at genoplive en spionserie fra 1960’erne – skuespilleren rygtes nemlig til at spille en af hovedrollerne i Guy Ritchies filmatisering af “The Man from U.N.C.L.E.”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/guy-ritchie-overtager-the-man-from-u-n-c-l-e]Guy Ritchie overtager “The Man From U.N.C.L.E”[/url][/i].
Cruise skal ifølge rygterne spille rollen som U.N.C.L.E.-agenten Napoleon Solo, der sammen med den sovjetiske Illya Kuryakin bekæmper den onde organisation TRUSH. Filmen vil beholde dens oprindelige tidsperiode i 1960’erne.
Steven Soderbergh var oprindelig sat til at instruere filmen, men hoppede fra i 2011 grundet problemer med at få besat diverse roller. Få dage efter overtog Ritchie tjansen, og det ser altså nu ud som om, at filmens casting-problemer er ved at være overståede.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
