Det er få uger siden, at Tom Cruise bekræftede, at han vender tilbage i kult-rollen som piloten Maverick i en sequel til “Top Gun”. Nu afslører han så titlen på den kommende “Top Gun 2” – “Top Gun: Maverick”.

[i]Se også: [url=/tom-cruise-bekraefter-take-off-jeg-er-med-i-top-gun-2]Tom Cruise bekræfter take-off: Jeg er med i “Top Gun 2″[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2017/06/tom-cruise-top-gun-maverick-val-kilmer-1202106606/]Deadline[/url], der skriver, at “Top Gun 2” altså gør brug af tidens populære kolon-titler, hvor franchise-navnet efterfølges af et kolon med en undertitel.

Og den undertitel refererer direkte til Tom Cruise-karakteren, Maverick, der altså dermed må forventes igen at indtage hovedrollen – selv om der er gået en del år siden originalen fra 1986.

Således bekræfter Tom Cruise, at der bliver tale om meget mere af det samme:

[i]”Det bliver en konkurrence-film præcis som den første, og det bliver den samme tone som i den første… Med fart og store, hurtige maskiner,”[/i] siger Cruise.

“Top Gun: Maverick” begynder optagelser i 2018.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]