Yderligere fire roller i den kommende genindspilning af 80’er-klassikeren “[url=/film/blodroedt-daggry]Blodrødt daggry[/url]” (“Red Dawn”) er blevet besat, og den ene af disse er af Tom Cruises søn, Connor Cruise.
Connor vil påtage sig rollen som Daryl, den yngste knægt i gruppen. De andre roller er blevet besat af Josh Hutcherson (“[url=/film/rejsen-til-jordens-indre-2009]Rejsen til jordens indre[/url]”), Isabel Lucas (“[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]”) og Edwin Hodge som henholdsvis Robert, teknologi- og kommunikationseksperten, Erica, cheerleaderen, og Danny, skolens smarte fyr.
Den originale “Red Dawn” handlede om begyndelsen på tredje verdenskrig med den pludselige besættelse af USA og en håndfuld high school-knægte, der gik til modværge mod de invaderende styrker for at forsvare deres hjemby.
Filmen havde Patrick Swayze og Charlie Sheen i hovedrollerne som Jed og Matt. Deres roller i den nye version vil blive spillet af henholdsvis Chris Hemsworth og Josh Peck.
Dan Bradley, der har fungeret som second unit director og stuntkoordinator på bl.a. “[url=/film/bourne-ultimatum-the]The Bourne Ultimatum[/url]”, skal stå for instruktionen på den nye “[url=/film/red-dawn]Red Dawn[/url]”.
