Tom Hanks og Steven Spielberg har nydt succes med deres to miniserier, der foregår under 2. verdenskrig – “[url=/film/kammerater-i-krig]Band of Brothers[/url]” fra 2001 og “[url=/film/pacific-the]The Pacific[/url]” fra 2010. Det stopper dog ikke her, da det ser ud til, at de to går og planlægger endnu en serie om krigstiden.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/hbo-overvejer-ny-serie-om-2-verdenskrig]HBO overvejer ny serie om 2. verdenskrig[/url].[/i]

Serien, der atter planlægges i samarbejde med tv-kanalen HBO, vil fokusere på luftkampene, der involverede det såkaldte Eighth Air Force, også kendt som The Mighty Eight. HBO vil bruge historikeren Donald L. Millers bog “Masters of the Air: America’s Bomber Boys Who Fought the Air War Against Nazi Germany” som udgangspunkt for miniserien.

Spielberg, Hanks og Gary Goetzman vil igen fungere som producere på projektet, hvor de igen for følgeskab af “Justified”-skaber Graham Yost som manuskriptforfatter. Yost har skrevet flere episoder af både “Band of Brothers” og “The Pacific”.

Projektet er dog stadig i en meget tidlig udviklingsfase, hvorfor det endnu ikke vides, hvornår miniserien får premiere, eller hvordan rollebesætningen kommer til at se ud.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]