Titel på spider-man 2 far from home / Filmz.dk

“Spider-Man”-hovedrollen Tom Holland afslører nu titlen på sequel til “Homecoming”.

Ved et ‘uheld’ er Tom Holland kommet til at afsløre titlen på næste års “Spider-Man 2”.

I en video på Instagram fremviser Holland manuskriptet til den kommende sequel, hvor titlen står skrevet: “Far From Home”.

Tom Holland spoiler i samme video slutningen på “Infinity War” – læs videre på eget ansvar!

Marvel Studios vælger altså at spille videre på [i]’Home'[/i] i titlen, hvilket denne gang giver god mening, da store dele af handlingen angiveligt foregår i London.

“Far From Home”-skurken spilles sandsynligvis af Jake Gyllenhaal, der er udset til rollen som Mysterio i det, der bliver den første film i Marvels phase 4 – altså umiddelbart efter “Avengers 4”, der lukker phase 3.

Tom Holland spekulerer i video-opdateringen selv på handlingen i “Far From Home”, da han jo som bekendt døde i “Infinity War” – vil han genopstå i “Avengers 4”?

“Spider-Man: Far From Home” får dansk premiere d. 11. juli i 2019.

https://www.instagram.com/p/BkYzfnXlJZg/?taken-by=tomholland2013