Først gik det ud over Astrid Lindgreens “Pippi Langstrømpe”, der fik censureret ordet “negerkonge” af Svensk TV. Og nu er tiden kommet til “Tom & Jerry”.

[i]Se også: “[url=/skjult-racisme-i-britisk-plakat-til-parterapi-i-paradis]Skjult racisme i britisk plakat til “Parterapi i Paradis”[/url].[/i]

Den klassiske tegneserie om kattens jagt efter musen er nemlig racistisk i sin portrættering af den sorte stuepige, der ofte optræder i serien. Det mener i hvert fald Amazon Prime Instant Video, der har tilføjet følgende advarsel til “Tom and Jerry: The Complete Second Volume”:

[i]”Tom og Jerry tegnefilm kan indeholde nogle etniske og racemæssige fordomme, som engang var normale i det amerikanske samfund. Disse skildringer var forkerte dengang og er forkerte i dag, lyder advarslen fra Amazon.”[/i]

Ifølge den amerikanske kulturkommentator og sociologi professor, Frank Furedi er advarslen forkert. Han kalder Amazon-advarslen for [i]”tom-hjernet”[/i] og mener ikke, at man på sådan vis kan gå tilbage og kigge på datiden med nutidens briller.

[i]”Vi læser historien bagvendt når vi dømmer folk i fortiden efter vores værdier,”[/i] siger Furedi til BBC.

[i]Hvad mener du? Er “Tom & Jerry” racistisk, eller er advarslen helt hen i vejret?[/i]

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]